Inklusion og eksklusion

Abstract

Begreberne differentiering og integration har en lang tradition i sociologisk teori. Spørgsmålet er imidlertid, om man ikke overbelaster dette begrebspars forklaringsevne, især når man står over for særlige problemer i udviklingslande og bestemte problemer, der er fælles for ulande og ilande. Artiklen foreslår, at sociologien suppleres med begrebsparret inklusion/eksklusion. Det vises, hvordan inklusions- og eksklusionsforholdene varierer fra segmentært over stratificeret og til funktionelt differentierede samfund. I funktionelt differentierede samfund er princippet, at hvert enkelt funktionssystem (økonomien, politikken, retten osv.) ordner sin egen inklusion uden at tage hensyn til andre funktionssystemer. I ulande og i visse regioner i ilandene møder man imidlertid to andre inklusions-og eksklusionsordener. Den ene er netværk af gensidige, personlige tjenester og fordele, der ofte kan beskrives som korrupte eller nepotistiske, hvor inklusionsprincippet er selve den aktive deltagelse af hele personen. Den anden er den tendens til “absolut” eksklusion fra funktionssystemerne og fra alle mere krævende kommunikationsformer, som man finder i bestemte byområder både i ulande (f.eks. i brasilianske “favelaer”) og i ilande (f.eks. i nordamerikanske “ghettoer”). Ved denne eksklusion reduceres mennesker til så at sige blot at være kroppe—og der antydes i artiklen, at disse inklusions-/eksklusionsfor-hold muligvis er ved at blive verdenssamfundets primære differentieringsform.

Cite this work

No public copy is stored for this record, so only the metadata is cited.

Stored only when both papers are in the corpus — 21 citations exist upstream.

Papers that cite the same references — the relational fallback while embeddings are still backfilling.