Contemporary hybrids between design and art

Abstract

Denne afhandling omhandler en periode i nutiden, som tilsyneladende er karakteriseret ved øget udveksling eller sammenflydning af kunst og design. Gennem historie kan der findes en stor diversitet af manifestationer, der er opstået ud af genkommende fusioner og sammensmeltninger mellem design, kunst og andre kreative discipliner. Fokus i denne sammenhæng har været på de nyere generationer af kunstnere og designere, der arbejder i forskellige grænseflader mellem de to felter. Fokus har yderligere været afgrænset til primært to grænseflade el. overlappende punkter mellem kunst og design: 1) grænsefladen, og de resulterende hybrider heraf, bestående primært af designere, der skaber kombination, hvor kunst indgår for at udfordre funktionalitet og udtrykke et indhold el. en kommentar, 2) grænsefladen hvor primært kunstnere inkluderer design for at skabe værk med elementer af brugbarhed og social relevans. Resultaterne; værkerne, objekterne, løsningerne, bliver i denne sammenhæng karakteriseret som hybrider, da de er kendetegnet ved at kombinere eller blande forskellige el. heterogene elementer. Afhandlingen har haft til formål at afdække og analysere sammenflydningen af kunst og design gennem på nært hold at undersøge de materielle manifestationer af denne konvergens. Argumentationen har været, at indenfor den tilsyneladende uklarhed og udviskning kan der udpeges distinkte forskelle både i bevægelserne på tværs af disciplinerne og forskelle i udfaldet i form af hybriderne. I de to primære punkter af overlap har jeg undersøgt: 1) et engagement initieret primært med et udgangspunkt i design med møbellignende objekter, som de primære cases 2) et engagement initieret fra kunst positionen, her har casene været fra et spektrum mellem produkt design og mikro, mobil arkitektur. Tilgangen til at analysere hybrider har været næranalyser af de objekter, som er skabt af udøvere der bevæger sig imellem og på tværs af kunst og design. Med denne tilgang har objekterne været i forgrunden, mens deres kontekst, såsom de institutionelle og markedsmæssige betingelser og deres historicitet, har været mindre i fokus og i stedet udgjort deres baggrund. Afhandlingen er faldet i fem dele, hvor det første kapitel udgjorde en udvidet introduktion til undersøgelsesfeltet og de relaterede problemstillinger. I dette kapitel har jeg gennemgået dele af den eksisterende litteratur om emnet, der er karakteriseret ved endnu ikke at være taget op i særlig høj grad indenfor akademisk litteratur. Hybrider relaterer i deres karakter af kombination af kunst og design naturligvis til forskellige begreber om design og kunst, og derfor består den følgende del af betragtninger over hvilke begrebsdannelser, der knytter sig til afhandlingens udvalg af hybrider. I dette kapitel har jeg endvidere reflekteret over og redgjort for valget af at betegne disse objekter, der bevæger sig mellem design og kunst, som hybrider. Dette blev efterfulgt af en kort skitsering af historikken i forholdet mellem design og kunst, idet der primært fokuseres på nyere historie som den kontekst hvor hybriderne skal forstås. Dette leder til beskrivelser af min tilgange til at analysere hybrider, der baserer sig på objekt-nære analyser, som suppleres med et udblik til deres kontekstuelle baggrund. I afhandlingens andet kapitel er fokus på hybrider, der på en eller anden måde relaterer til møbler og forskellige eksempler analyseres og fortolkes for at forstå denne sammenblanding af karakteristika fra kunst med funktionelle designobjekter. Analyserne omfatter bl.a. eksempler af Robert Stadler, Jurgen Bey og Martino Gamper, der alle arbejder med design gennem at adoptere kunstneriske greb. I forbindelse med disse analyser indgår overvejelser af, hvordan disse artefakter, som andetsteds er blevet omtalt som designkunst, kan analyseres og forstås. I forlængelse af dette etableres en tilgang til analyse i form af en udvidelse af et begreb om et autonomt designværk. Dette efterfølges af en sektion med yderligere analyser af hybrider, der har det til fælles, at de er eksempler på appropriationer af plastikstolen (også kendt som plastik-havestolen). Disse eksempler er valgt idet appropriation som taktik eller arbejdsmetode forekommer at være hyppig blandt udøvere i krydsfeltet mellem design og kunst. Undersøgelserne viser, at denne arbejdsmetode dels resulterer i vidt forskellige transformerede plastikstolen, og at disse forskelle relaterer til om udgangspunktet er en design- eller kunst praksis. Fælles for disse eksempler er dog, at der sker en materiel transformation af dette hverdagsobjekt, der bliver til et mere ”ekstraordinært” objekt. Dette betyder ikke blot ændringer i betydningerne knyttet til plastikstolen, men også at stolen får nye ”biografiske muligheder” indenfor kulturen. Endelige afsluttes kapitlet med en yderligere diskussion af spørgsmålene omkring hvordan hybrider, i deres egenskab af bærere af både funktion og betydning, skal forstås og analyseres. Derefter var fokus i tredje kapitel på grupperinger af cases som primært er eksempler på et engagement med design fra et kunstnerisk udgangspunkt. De forskellige eksempler, fra design til mikro arkitektur blev opdelt i hvorvidt de syntes at være projekter tiltænkt et frivilligt eller ufrivilligt nomadisk liv. Forskellige projekter af bl.a. Michael Rakowitz, Krzysztof Wodiczko og Lucy Orta, der omhandler problematikken omkring hjemløshed blev analyseret og sammenlignet med lignende projekter skabt fra en design position. Analyserne viste, at projekterne fra et kunstnerisk udgangspunkt var hybrider i form af at kombinere de funktionelle elementer fra design med intentioner om at skabe opmærksomhed omkring et socialt problem. Ud fra sammenligningen med de pragmatiske og realiserede designprojekterne konkluderede jeg, at på trods af funktionalitet og anvendelighed i kunstprojekterne så var fokus primært på, at løsningen udgjorde en social protest. Gennemgående i kapitlet har jeg adresseret modstillingen mellem pragmatik og idealisme i disse projekter og dette perspektiv fortsatte i eksemplerne på bo-løsninger tiltænkt en frit valgt nomadisk tilværelse. Anden del af kapitlet fokuserede på eksempler på mobil mikro arkitektur skabt af Andrea Zittel, N55 og Atelier Van Lieshout. De forskellige cases viste, hvordan de behandlede mobilitet, modularitet og det midlertidige i kombination med at komprimere de basale faciliteter knyttet til vores eksistens i beboelses-enheder i lille skala. Fokus i disse analyser var ikke blot på den fysiske udformning og funktionalitet af disse forskellige løsninger men også på, hvordan mikro-enhederne kan siges at reflektere idealer om en uafhængig, selvforsynende eksistens uden mange ejendele. Disse nutidige eksempler artikulerer genkommende ideer af mere eller mindre utopisk karakter og blev derfor afslutningsvist genovervejet ved at drage paralleller til bevægelser inden for arkitektur- og designhistorien. Det fjerde kapitel udgøres af perspektiverende betragtninger bl.a. omkring hvilke fællestræk der evt. kan findes på tværs af de meget forskellige eksempler på et kombineret engagement af design og kunst. Argumentationen vedrørte, hvordan begreber omkring prosumption og postproduktion kunne bidrage til betragtningerne omkring hybrider. Prosumption forstået dels som at producere på basis af noget eksisterende og brugeres engagement i produktionsprocessen blev relateret til udvalgte eksempler. Dette suppleres med postproduktion som perspektiv, der viste sig at kunne udfolde forståelsen af de hybride praksisser. I relation til eksemplerne på udøvere, der skabte møbellignende hybrider konkluderede jeg derefter, at der oftest var tale om prosumption forstået som at skabe ud fra noget allerede eksisterende mere end prosumption forstået som et engagement af brugeren el. betragteren. Eksemplerne fra det tredje kapitel, i form af forskellige telt- og shelterløsninger til hjemløse mennesker, var derimod eksempler på at involvere brugere i udformningen, og relaterede derfor til den anden del af prosumptionbegrebet. Prosumption viste sig i mindre grad relevant til at beskrive eksemplerne på beboelses-løsninger til et mobilt liv efter eget valg: her var brugere ikke involverede i samme grad, i stedet kan disse projekter betragtes som kunsternes visioner, om end pragmatiske, for måder at leve. Dette ledte videre til overvejelserne omkring hvorvidt eller hvordan nutidige strømninger i form, af fokus på socialt engagement, inddragelse af brugere og open source som ideal, kan siges at reflekteres i krydsfeltet mellem kunst og design som denne afhandling har beskæftiget sig med. Derfor blev supplerende eksempler af N55, Jerszy Seymour, Martino Gamper og Superflex inddraget, idet de alle befinder sig i grænsefeltet mellem design og kunst of samtidig er influerede af tendensen til at arbejde med brugerdeltagelse og processer af åben karakter. Det afsluttende kapitel indledes med en diskussion, hvori det overvejedes det i hvilken grad den tilsyneladende større hybriditet mellem discipliner, som resulterer i hybrider har en sammenhæng med inter-, multi- eller transdisciplinære arbejdsmodeller. Dette leder til den endelige konklusion og udpegning af, hvilke indsigter afhandlingen har frembragt idet præmissen har været, at spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor hybriditet manifesterer sig i forskellige objekter kan adresseres ved at studere objekterne nøje. Jeg har demonstreret forskellene i engagementet med, eller sammenblandingen af, både design og kunst i to forskellige punkter af overlap og samtidig vist, at på trods af forskelle kunne en delt interesse udpeges i at kombinere at skabe bærer af både betydning og funktion. Andre overgange el. krydsfelter mellem kunst og design kunne have været valgt, idet grænsefladerne mellem design og kunst rummer et langt bredere udvalg end det har været muligt at afspejle i denne kontekst. Men jeg har argumenteret for, at de udvalgte

Cite this work

No public copy is stored for this record, so only the metadata is cited.

Stored only when both papers are in the corpus — 6 citations exist upstream.