DEN PARADOKSALE LIVSTILFREDSHED I ALDERDOMMEN

Abstract

Empiriske studier har vist, at de fleste ældre foretrækker en tidligere periode i livet frem for alderdommen. Men undersøgelser også har vist, at højere alder ikke nødvendigvis er forbundet med større utilfredshed med tilværelsen; tværtimod angiver ældre at være lige så tilfredse med livet som yngre. Dette tilsyneladende paradoks undersøges ud fra forskellige teoretiske tilgange til livstilfredshed. Konklusionen er, at livstilfredshed i alderdommen kan være et resultat af adaptive psykologiske processer, der anvendes af den aldrende person til at tilpasse sine forventninger til betingelserne i alderdommen. Disse processer udvikles over livsløbet, og livstilfredshed kan derfor anskues som et dynamisk begreb.

Cite this work

No public copy is stored for this record, so only the metadata is cited.

Stored only when both papers are in the corpus — 3 citations exist upstream.

Papers that cite the same references — the relational fallback while embeddings are still backfilling.