Danskerne og det engelske sprog – dengang og nu

Abstract

I denne artikel undersøger vi hvordan danskeres selvoplevede kompetencer i, kontakt med og holdninger til det engelske sprog har ændret sig fra tiden omkring årtusindskiftet til i dag. Metoden er to spørgeskemasurveys med repræsentativ respondentudvælgelse i henholdsvis 1995–1996 og 2022. Surveyet, der blev gennemført i 1995–1996, er det som lå til grund for Preislers undersøgelse Danskerne og det engelske sprog (1999). Surveyet i 2022 blev gennemført inden for forskningsprojektet English and Globalisation in Denmark (Enida) og var (stort set) en gentagelse af Preislers undersøgelse. I begge surveys er respondenterne stillet de samme spørgsmål for at holde så mange ting som muligt konstante og sikre sammenligningsgrundlaget. Resultaterne viser at 1) yngre generationer rapporterer at de har højere kompetencer end ældre; og at en persons oplevelse af egne kompetencer er relativt stabil livet igennem. Med andre ord er danskernes engelskkompetencer blevet højere i takt med at de generationer der kan mindre engelsk, forsvinder og nye, engelskstærkere, generationer kommer til. 2) kontakten med engelsk er generelt øget, også i den enkeltes levetid, og det er især den ’produktive’ kontakt (tale og skrive) der er øget, mere end den ’receptive’ (høre og se). 3) danskeres holdninger til engelsk er blevet mere yderliggående, både i positiv og (især) i negativ retning. Ud over at fremlægge resultater overvejer vi de samfundshistoriske forhold som har forårsaget forandringerne, og vi diskuterer om det overhovedet er muligt at undersøge holdninger to gange med det samme spørgeskema.

Cite this work

No public copy is stored for this record, so only the metadata is cited.

Stored only when both papers are in the corpus — 6 citations exist upstream.

Papers that cite the same references — the relational fallback while embeddings are still backfilling.